SIMULERING

14. JUNI 2018 16:00 | KANTINEN ARKITEMA ARCHITECTS

BIM
ENERGI OG SIMULERING

UDVIKLING /  IMPLEMENTERING / 
ERFARINGER /

Hvordan skaber byggebranchen mest mulig værdi med udgangspunkt i BIM modellen. En af metoderne er gennem energi- og dagslyssimuleringer at kvalificere bygningsdesignet. BIM Aarhus på baggrund herfa inviteret 3 oplægsholdere der vil sætte fokus på  BIM / Energi / Simuleringer / Udvikling / Erfaringer / Kontrol af simuleringsresultaterne.
 

Steffen Maagaard 
Koncernkompetencechef Energi & Indeklima | MOE

Christine Nielsen
Civilingeniør | NIRAS

Amdi Schjødt Worm
Senior Consultant Sustainability | ARKITEMA ARCHITECTS
 

Steffen Maagaard 
Koncernkompetencechef Energi & Indeklima | MOE

BIM Aarhus afholdt i februar 2016 Netværksmødet BIM / Energi og Simuleringer og nu mere end 2 år senere, er det spændende at se tilbage på de høstede erfaringer. Blev de store forventninger til simuleringer indfriet? Er der kommet endnu mere effektive metoder og er visse dele af beregningerne programmeret?

BIM Aarhus kunne byde velkommen tilbage til Steffen E. Maagaard, der præsentere et oplæg på Netværksmødet i februar 2016. Steffen gennemgik erfaringerne fra 2 års brug af Simuleringer af energiberegninger, og han fortalte om nye spændende udviklingsplaner.
 

Christine Nielsen
Civilingeniør | NIRAS

Christine Nielsen fra NIRAS præsenterede et udviklingsprojekt, som er en videreudvikling af et masterprojekt fra AU udført i samarbejde med Andreas Bøving. Systemet kaldes CADVES, og Christine viste, hvordan det fungerer. NIRAS modtager en 3D Arkitektmodel, man kører en kode igennem modellen, hvorefter resultatet viser alle transmissionsarealer i arkitektmodellen. De bliver markeret som flader, der er blevet genereret automatisk af CADVES.

Derved får brugeren et hurtigt grafisk overblik over alle transmissionsarealer, og uønskede arealer kan umiddelbart slettes. Herefter overføres alle transmissionsarealerne automatisk til Excel sammen med alle de geometriske informationer, som skal benyttes til en Be15 beregning.
 

Amdi Schjødt Worm
Senior Consultant Sustainability | ARKITEMA ARCHITECTS

Et interessant aspekt er sammenhængen mellem implementering af dagslyssimuleringer og den enkelte virksomheds BIM workflow. I den perfekte verden findes ét BIM workflow. Men der er regionale og nationale forskelle, der stiller krav til implementeringen. Forskellen på teori og praksis, når ambitionen er at dagslys simuleringer skal være et værktøj for de mange og ikke alene specialisterne.