HVEM ER MIN NYE KOLLEGA OM 5 ÅR
27. FEBRUAR 2019 KL. 16:00 TIL 18:00 | ARKITEMA ARCHITECTS
BIM Aarhus planlægger at opdatere foreningens vedtægter i marts 2019. BIM Aarhus har eksisteret siden 2011 og har fokuseret på den praktiske del af BIM, men i dag påvirker den digitale transformation i lige så høj grad, den teknologiske udviklingen i bygge-branchen som BIM har gjort hidtil, hvilken er anledningen til at opdatere vedtægterne.
I den forbindelse har bestyrelsen arrangeret 3 spændende netværksmøder over de kommende måneder. Det første netværksmøde blev den 27. februar 2019, hvor vi kunne byde velkommen til 2 oplægsholder, der vidensdelte omkring emnet ”Hvem er min nye kollega om 5 år”
De seneste 10 år viser at digital forandring vender op og ned på brancher, og det vil helt sikkert også ske for byggebranchen. Spørgsmålet er blot hvordan og hvornår. Ét sted det starter er, når nye fagligheder beriger vores arbejde og give adgang til at løse nye arbejdsopgaver, som ikke var en del af byggebranchens workflow tidligere.
Kasper Lynge
Udviklingschef for Bygningsingeniørerne på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
Susanne Piil Asklund
Teamleder og overordnet BIM ansvarlig for Fundering & Anlæg i ZÜBLIN A/S.
Kasper Lynge Jensen, er som Udviklingschef med til at forudse hvilke kompetencer fremtidens bygningsingeniører skal uddannes til for bedst muligt at kunne matche fremtidens digitale udfordringer.
Kasper vidensdelte omkring den digitale innovation i byggebranchen, og han har som tidligere netværksleder af InnoBYG en meget bred erfaring at trække på. Vi hørte om hvilken digitale verden vi tapper ind i og hvor værdien af teknologien for byggebranchen ligger? Hvornår er det den højteknologisk løsning der skaber værdi og hvornår det mere lavpraktiske?
Susanne Piil Asklund tog som teamleder og overordnet BIM ansvarlig udgangspunkt i byggepladsen, set som en teknologisk flaskehals, der skal løses før byggebranchen kan opnå det potentiale alle taler om og har arbejdet hen imod over et årti.
Hos ZÜBLIN har man taget skeen i egen hånd, og udviklet en ny digital planlæg-ningsmetode kaldet BIM 5D, der involverer alle samarbejspartnere tidligere og mere effektivt, til både planlægnings- og udførelsesfasen. Susanne fortalte endvidere om de strategiske og praktiske tiltag ZÜBLIN har gjort over en årrække for at højne viden og kompetencerne hos kollegaerne på byggepladsen.