BIM I LANDSKABET

8. OKTOBER 2018 16:00 | KANTINEN ARKITEMA ARCHITECTS

Udviklingen af det digitale BIM workflow for landskabsarkitekter er gået stærkt siden ”BIM i Landskabet” blev præsenteret på et BIM Aarhus Netværksmøde i 2014. I løbet af de seneste 4 år er de digitale krav til landskabsarkitektens arbejde øget, men heldigvis er erfaringen med 3D landskabsmodellen og BIM arbejdsmetoden øget tilsvarende. Det er denne erfaring samt en generel dialog og vidensdeling om landskabsarkitektfagets særlig digitale udfordringer og muligheder, der er temaet på dette netværksmødet.

BIM Aarhus havde den store fornøjelse at kunne præsentere 3 landskabsarkitektvirk-somheder, der vidensdelte både om udfordringer, men også hvordan den digitale landskabsmodel skaber værdi på det enkelte projekt og som arbejdsproces. De præsenterede en række landskabsprojekter, som helt eller delvist er projekteret med BIM metoden, og hvor der benyttes henholdsvis ArchiCad og Revit.

Desuden blev 2 Erfa-blade introducert , de er udarbejdet af det uformelle netværk ”BIM i Landskabet” samt en introduktion til de kommende landskabs bygningsspecifikationer, der er repræsenteret ved 4 ”bygningsdele”.

C.F. Møller har arbejdet med Landskabsarkitektur i 3D landskabsmodeller igennem en længere årrække. Landskabs-arkitekt Mette Hønholt Guldbrandt og bygningskonstruktør Martin Laustsen præsenterede en række landskabsprojekter, hvor Revit er det gennemgående arbejdsværktøj, og de vil vise hvor langt udviklingen er kommet.

SLA har blandt andet valgt at benytte ARCHICAD som platform for at arbejde med 3D landskabsmodeller og landskabsarkitekt Magnus Rasmussen vidensdelete om opstart, projekterfaringer og perspektiver for fremtidige samarbejder med øvrige rådgivere og entreprenører.

Arkitema Architects delte erfaringer omkring implementering af 3D landskabsarkitekt-arbejdsmetoden, og erfaringer fra gennemførte landskabsarkitekt projekter. Landskabs-arkitekt Marianne Brandt Bundgaard fortalte om den særlig værdi landskabsarkitekter giver 3D landskabsmodellerne, når det er denne faglighed der bearbejder landskabet omkring bygningen.
 

C.F. MØLLER
Landskabsarkitekt Mette H. Guldbrandt
Bygningskonstruktør Martin Laustsen

SLA
Landskabsarkitekt Magnus Rasmussen

ARKITEMA ARCHITECTS
Landskabsarkitekt Marianne Brandt Bundgaard