SAMARBEJDE I BIM PROCESSEN 2

23. MARTS 2017 16:00 | KANTINEN ARKITEMA ARCHITECTS

ENTREPRENØREN | DRIFTSHERREN

Som opfølgning på sidste netværksmøde om SAMARBEJDET I BIM PROCESSEN,havde BIM-Aarhus inviteret til en 2 timers Workshop med samme emnemen nu med fokus på samarbejdet mellem entreprenøren og driftsherren. Vi er meget glade for det store fremmøde, 60 medlemmer deltog i Work-shoppen, og diskuterede ivrigt de mange nye muligheder, der er i samarbejdsprocessen og hvordan vi håndterer dem.

Christian Østen Rasmussen
VDC Group Manager | Per Aarsleff A/S

Katrine Lisberg 
IKT ansvarlig | Aarhus universitet

Christian Bredvig
IKT ansvarlig | Aarhus universitet

Christian Østen Rasmussen | Per Aarsleff A/S

Teknologi ≠ Samarbejde 

Teknologi bliver omtalt hyppigt og den teknologiske udvikling er vigtig. Vi kan alle købe software og blive superbrugere eller ansætte superbrugere. Teknologien i sig selv skaber dog ikke samarbejde. For at udløse det potentiale, som teknologien som værktøj har, må vi forstå hvornår og hvordan teknologien skal anvendes.  

Internt i Aarsleff har vi skabt processer, hvor vi bl.a. får stor værdi ud af at modellere armering til insitu støbninger. Det er et eksempel på, at teknologien som værktøj i et internt samarbejde i Aarsleff skaber stor værdi. 

Når vi skal samarbejde på tværs af organisationer, er det vigtigt, at vi forstår hinandens interne processer og værdier. Det er gennem samarbejde i vores tværfaglige teams, at vi skaber projekterne for bygherrerne. Når vi skaber projekter af høj kvalitet for en bygherre, som lever op til dennes krav og behov, hjælper vi bygherrens forretning med at skabe værdi videre i kæden. Hvis vi skal kunne det i vores teams starter det med integreret information. Vi skal snakke samme sprog, så at sige. En integreret organisation skal sikre, at vi ved hvem, der gør hvad og hvem der tager hvilke beslutninger og på hvilke tidspunkter. Med integreret information og organisation som fundament kan vi sammen skabe de processer, hvorigennem vi som teams skaber de helt rigtige projekter for bygherrerne.

Katrine Lisberg og Christian Bredvig fra Aarhus Universitet, kom i deres oplæg ind på, hvordan Aarhus Universitet arbejder med at få de rigtige informationer ind i BIM modellen, på de rigtige tidspunkter, og hvordan de ser samarbejdet i BIM-processen forløbe.